
Mario Suarez er eftersigende utilfreds med pladsen på bænken for Fiorentina, og derfor vil den 28-årige spanier nu gennemtvinge et skifte til Liverpool.
Atletico Madrid solgte i sommers Mario Suarez til Fiorentina for omkring 110 millioner kroner. Men midtbanestyrmanden skulle nu allerede være på vej væk, ifølge engelske The Metro.
Efter at være henvist til bænken de seneste seks opgør for Fiorentina, skulle Mario Suarez have bedt sine repræsentanter om at tage kontakt til Liverpool med ønske om et skifte til januar.
Mario Suarez var også kædet sammen med Liverpool i sommers, men valgte i stedet italienerne i håb om at kickstarte sin karriere, efter blot have spillet 125 La Liga-kampe i sine 11 år i Atletico Madrid.
Mario Suarez operer primært på den defensive midtbane, og kan derfor være en vigtig brik som solid defensiv mand for Jürgen Klopp i dennes taktik med hurtigt, fremadrettet angrebsfodbold.
Suarez’ nuværende kontrakt holder ham i Firenze til sommeren 2019, og har foreløbig spillet 7 kampe for Fiorentina, og scoret 1 mål.