Robin Van Persie er langt fra tilfreds med ikke at spille fuld tid i Fenerbahce. Derfor skulle den 32-årige angriber nu være på vej tilbage til Holland.
Efter Robin Van Persie i sommers blev solgt til Fenerbahce for omkring 40 millioner kroner, har han kun 2 gange spillet fulde 90 minutter. En situation han ikke er begejstret for, da han tidligere har udtalt følgende til tyrkiske Lig.tv:
“For at være helt ærlig, så er jeg ikke særlig glad for tiden,” sagde han og fortsatte:
“Jeg var ikke glad for at starte på bænken. Jeg er i fuldt fit, i god fysisk form og fuldt ud i stand til at spille alle 90 minutter,” sluttede han, ovenpå Fenerbahce’s 2-1-sejr over Bursaspor i den tyrkiske Süper Lig.
Den lange hollænder har foreløbigt nettet 5 gange for tyrkerne, men den begrænsede mængde spilletid er ikke en vant situation, hvorfor han nu skulle være tæt på et skifte tilbage til barndomsklubben Feyenoord. Det skriver engelske Express.
Avisen citerer samtidig også tyrkiske Takvim, der melder at Fenerbahces bestyrelsesformand, Aziz Yildirim, allerede har Van Persies afløser på plads. Nemlig den brasilianske landsholdsspiller Fred, der har sin daglige gang i Fluminense. Han skulle angiveligt være tilgængelig for omkring 50 millioner kroner.
Robin Van Persie har spillet for Feyenoords ungdomshold, for efterfølgende at rykke op til førsteholdet, hvor han nåede 76 kampe og scoret 21 mål.