Ifølge flere engelske medier er Real Madrid i færd med at sikre sig aftaler med de spillere, som de havde planlagt at købe til sommer. Den første i rækken er David de Gea.
Manchester Uniteds førstemålmand, David de Gea, står fortsat meget højt på ønskelisten i Real Madrid.
Engelske medier skriver i dag, at Real er gået i gang med at sikre sig aftaler med de spillere, som de oprindelig havde planlagt at hente til sommer.
Men grundet transferkarantænen kan de blive tvunget til at handle i dette januar-transfervindue, hvis de skal være sikre på at få registreret spillerne i tide.
David de Gea menes at være den første spiller på listen, som man går efter at sikre sig en aftale med. Kongeklubben har besluttet sig for at betale den spanske keepers frikøbsklausul på omkring 300 millioner kroner.
Manchester Uniteds ledelse kigger på Leicesters Kasper Schmeichel som erstatning for de Gea.
David de Gea har stået i 18 Premier League-kampe i denne sæson, hvor han lige så har lukket 18 mål ind i netmaskerne.