Både BBC og Sky Sports har erfaret, at Crystal Palaces kantspiller Wilfried Zaha i løbet af de næste 48 timer skal til lægetjek i Manchester United.
20-årige Wilfried Zaha har været kraftigt rygtet væk fra Crystal Palace og til Manchester United i den seneste tid.
Nu ser det ud til at en handel på vej til at falde på plads i løbet af meget få dage. Det afslører de engelske medier BBC og Sky Sports.
Disse medier mener at vide at Wilfried Zaha inden for de næste 48 timer skal til Manchester for at gennemgå det obligatoriske lægetjek.
Rapporter melder, at han underskriver på en fire og et halvt år lang kontrakt, og bliver lejet ud til Crystal Palace den resterende del af sæsonen.
Flere rygter siger ydermere at Manchester United betaler omkring 133 millioner kroner for den talentfulde Palace-spiller.