Den unge danske landsholdsspiller, Christian Eriksen, har været jagtet af storklubber rundt om i Europa. Han vil dog ikke forlade Ajax Amsterdam foreløbig.
Christian Eriksen er en af de mest eftertragtede fodboldspillere i europæisk fodbold. Han har været kædet sammen med flere storklubber, heriblandt FC Barcelona, AC Milan og Manchester United. Han vil dog blive hos Ajax.
“Jeg vil helt sikkert ikke forlade Ajax i denne måned og sikkert heller ikke til sommer. Jeg har en kontakt med Ajax og føler at det er det perfekte sted for mig i øjeblikket,” udtaler Christian Eriksen til hollandske De Telegraaf og fortsætter:
“Jeg er selvfølgelig smigret over, at storklubberne kigger på mig. En transfer skal dog være det rigtige skridt for mig, hvis jeg skal skifte.”
Den unge danske midtbanespiller har stadig kontrakt med den hollandske klub frem til sommeren 2014.