Esbjerg efter kollaps: Vi har tiltro til Frederiksen

0

Esbjerg fBEsbjerg fB blev i dag kørt over af SønderjyskE, men træner Niels Frederiksen skal ikke frygte for sit job. Ledelsen i EfB har tiltro til ham.

Esbjerg fB har fået en skuffende start på Superligaen, og det hele kulminerede i dag med en 0-4-nedsabling til SønderjyskE på hjemmebane.

Alligevel skal træner Niels Frederiksen ikke frygte at få sparket. Ledelsen i den vestjyske klub har nemlig fortsat tiltro til træneren.

”Niels Frederiksen har stadig vores tiltro i ledelsen. Holdet har underpræsteret, men vi træffer ingen forhastede beslutninger. Vi skal alle kigge indad: Ledelsen, trænerteamet og spillerne. Så det er vi fælles om.”

”Jeg er ikke i en situation, hvor jeg skal stå og diskutere trænere. Det er klart, at vi har fået en skuffende start, og det erkender vi. Det skal der rettes op på ved fælles hjælp,” siger sportschef i Esbjerg, Niels-Erik Søndergaard, til BT.

Niels Frederiksen har stået i spidsen for Esbjerg fB siden sommeren 2013.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE