Esbjerg-regnskab for 2015: Plus på 20.000 kroner

0

Esbjerg fBEsbjerg har i dag præsenteret deres årsregnskab for 2015. Det lyder på et overskud på 20.000 kroner, på trods af dårligere sportslige resultater end ventet.

Esbjerg kunne onsdag præsentere deres årsregnskab for 2015. Det lyder på et plus på 20.000 kroner.

Klubbens direktør Søren Poulsen forklarer til klubbens hjemmeside, at det ikke er så tilfredsstillende. De dårlige sportslige resultater trækker ned, mens sponsorindtægterne er steget med 17 procent.

Omsætningen lyder på 71 millioner kroner, hvilket er godt 20 millioner kroner over niveauet fra inden klubben spillede Europa League.

Sidste år lød omsætningen på 84 millioner kroner, hvilket skyldtes Europa League-præstationerne.

I transferindtægter hentede Esbjerg 22,5 millioner kroner, hvor især salgene af Eddi Gomes til kinesisk fodbold, Martin Pusic til FC Midtjylland, Jakob Ankersen til IFK Göteborg samt Jonas Knudsen til Ipswich Town.

Esbjergs forventninger for 2016 lyder på et minus på 10-15 millioner kroner. Det er før skat og eventuelle transferindtægter.

Søren Poulsen slår fast, at man i dag er bedre til at holde sammen på spillertruppen end tidligere.

Omsætningen forventes at stige til 75-85 millioner kroner i 2016.

Ved udgangen af 2015 udgjorde egenkapitalen i EfB Elite A/S 36,2 millioner kroner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE