Everton-manager, Roberto Martinez, hylder sin brandvarme angriber, Romelu Lukaku, som han ikke vil bytte for nogen anden i verden.
Romelu Lukaku har været brandvarm i denne Premier Leauge-sæson: 15 mål står den store belgier noteret for, hvilket har givet ham en delt førsteplads på topscorerlisten.
I Everton er de da også glade for angriberen. Ja, faktisk så glade, at manager, Roberto Martinez, ikke vil bytte Lukaku for nogen anden i verden.
“Jeg vil ikke bytte Romelu (Lukaku, red.) for nogen anden. Vores offensiv har været meget, meget imponerende i denne sæson,” siger Martinez ifølge Goal.com og tilføjer:
“Måske andre har et højere topniveau, men de er ikke lige så konsistente som Lukaku, der siden januar måned sidste år har ramt et perfekt niveau. Så det er ikke bare, at han er god lige nu – han har været god de sidste 12 måneder.”
I hele kalenderåret 2015 nåede den 22-årige Everton-bomber at nette 31 gange.