Everton-spilleren, Nikica Jelavic, er blot det obligatoriske lægetjek samt de personlige detaljer fra, at han kan trække i den stribede Hull-trikot.
Nikica Jelavic er ikke længere med i planerne på Goodison Park, hvorfor han efter alt at dømme snart er fortid i Liverpool-klubben.
På tigernes hjemmeside skriver man således, at klubben og Everton er kommet frem til en pris på den kroatiske landsholdsspiller, så kun lægetjekket samt de personlige detaljer mangler, før et skifte bliver en realitet.
“Hull City er nået til enighed med Everton om en transfer for angriberen Nikica Jelavic og vil nu gå i forhandlinger med spilleren,” skriver klubben på sin hjemmeside.
Flere engelske medier mener at vide, at prisen på den 28-årige angriber løber op i ca. 60 mio. kroner. En pris, der dog kan stige alt efter frontløberens præstationer, samt hvis Hull klarer frisag i Premier League.
Nikica Jelavic havde en forrygende første sæson i Premier League, efter han kom til Everton fra skotske Rangers. Her blev det til hele 11 mål i de første 16 kampe, men i denne sæson har det været småt med spilltid.