
Foto: Shutterstock
Til sommer tager Liverpool afsked med en angriber i form af 25-årige Darwin Núñez, som til den tid forlader den engelske storklub. Det melder Fabrizio Romano.
Darwin Núñez har ikke været nogen større succes i Liverpool, og han har derfor været rygtet kraftigt væk fra klubben.
Og nu lader det til, at angriberen er færdig på Anfield efter sæsonen.
Det melder Fabrizio Romano, mens også The Athletic kan berette det samme.
Ifølge Romano er det så sikkert, at Núñez forlader Liverpool til sommer, at hans lejr allerede nu kigger efter en ny klub.
Uruguayaneren skulle have været tæt på at rykke til Al Nassr i januar, lyder det endvidere.
Her valgte Arne Slot og co. dog at beholde Darwin Núñez, da man ikke ønskede at slippe ham midt i sæsonen.
Angriberen, der har været i Liverpool siden 2022, har kontrakt frem til sommeren 2028.