Fabrizio Romano: Real har budt på Mbappé

0
Fabrizio Romano: Real har budt på Mbappé

Foto: Shutterstock

Real Madrid har tirsdag aften sendt et officielt bud af sted til Paris Saint-Germain på deres franske stjerne, Kylian Mbappé.

Kylian Mbappé ønsker angiveligt ikke at forlænge sin kontrakt med Paris Saint-Germain, der udløber næste sommer.

Derfor er dette transfervindue sidste chance, hvis PSG skal forsøge at tjene så meget som muligt på den franske, offensive profil.

Transferjournalisten Fabrizio Romano, som er kendt for at have ét af branchens bedste kildenetværk, skriver tirsdag aften, at Real Madrid nu har sendt et officielt bud af sted på Mbappé.

Buddet lyder på 160 millioner euro, svarende til knap 1,2 milliarder kroner.

Romano: PSG vil afvise buddet

Ifølge Fabrizio Romano, så er der intet grønt lys at spore hos Paris Saint-Germain. De har i sinde at afvise buddet.

Mbappé har ifølge Romano afvist hele tre kontrakttilbud fra PSG. Han virker derimod opsat på at skifte til Real Madrid.

I øjeblikket er der ingen engelske klubber med i transfer-kampen om Kylian Mbappé, erfarer transferjournalisten.

Som landet ligger lige nu, så ligger hans fremtid enten i PSG, hvor han til januar kan forhandle med en anden klub og i sommeren 2022 skifte på en fri transfer – eller også vælger PSG at sælge Mbappé til Real Madrid i dette transfervindue.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE