Rafa Benitez har mistet tilliden i Real Madrid og kan blive afløst af klublegenden, Zinedine Zidane, inden for den nærmeste fremtid.
Rafa Benitez har tabt tre af de seneste fem ligakampe med Real Madrid, som er ved at miste tilliden til træneren.
Spanieren fik ellers opbakning efter klubbens 4-0-nederlag til FC Barcelona, men ovenpå søndagens fiasko mod Villarreal er glasset i bestyrelseslokalet på Santiago Bernabeu nu fyldt.
Ifølge kilder i både Spanien og Frankrig ryger Rafa Benitez således på porten, hvis han laver så meget som en fejl mere. Og afløseren står allerede klar i kulissen.
L’Equipe skriver nemlig, at klub-legenden, Zinedine Zidane, får chancen som Real Madrid-træner, hvis Benitez fyres.
Zidane står netop nu i spidsen for Castilla, Real Madrids B-hold, som er nummer to i Segunda Division B, den tredje bedste fodboldrække i Spanien.