FC Barcelona har den tidligere Manchester United-angriber Giuseppe Rossi i søgelyset. De er angiveligt klar med en femårig kontrakt, skriver avisen Sunday Mirror.
FC Barcelona er i gang med at forberede sommerens indkøb. Ifølge den engelske avis Sunday Mirror har storklubben rettet deres transfer-radar mod Villarreals offensivspiller Giuseppe Rossi.
Avisen skriver, at catalanerne holder et vågent øje med den tidligere Manchester United-angriber Giuseppe Rossi.
Barca skulle efter sigende være klar til at underskrive en femårig aftale med Rossi, som vil få en årsløn på godt og vel 17 millioner kroner.
Rossi er i øjeblikket topscorer for Villarreal med sine 16 scoringer i Primera Division.