FC Barcelona og Fabregas indgår femårig aftale

0

FC Barcelona og Fabregas indgår femårig aftaleDen spanske midtbanestjerne, Cesc Fabregas, vender endegyldigt tilbage til FC Barcelona. Efter endt lægetjek får han en femårig kontrakt frem til 2016.

Transferhistorierne og tovtrækkerierne mellem Arsenal FC og FC Barcelona omkring Cesc Fabregas har været mange. Spanieren har selv ønsket at skifte tilbage til Barcelona, men der har alligevel været problemer med at få en aftale på plads.

Nu er det så endegyldigt ovre. Ved midnat kunne Fodbold-transfers.dk meddele, at klubberne er nået til enighed omkring et transfersum i omegnen af 215 millioner kroner, samtidig med, at englænderne gennem klausuler kan få op til 300 millioner kroner samlet.

Nu har Cesc Fabregas så selv fået overstået det obligatoriske lægetjek. Derudover er der blevet aftalt en femårig kontrakt mellem de to parter, der binder den spanske landsholdsspiller med catalanerne frem til 2016. I aftalen er der desuden en frikøbsklausul på 1,5 milliarder kroner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE