
Foto: Fodbold-transfers.dk
Superliga-vinderne fra FC København har oplyst i en selskabsmeddelelse, at de er i forhandlinger med en unavngiven klub om 20-årige Hákon Haraldsson.
Der har på det seneste været interesse i FC København-kometen Hákon Haraldsson.
FCK har tidligere bekræftet, at de har afvist et bud på den unge offensivspiller, og nu er der igen konkret interesse.
Løverne har således modtaget et bud fra en unavngiven klub, og de har derfor indledt realitetsforhandlinger om et muligt salg.
Det oplyser klubben i en selskabsmeddelelse.
“Under henvisning til selskabsmeddelelse 16/2023 af 12. juni 2023 kan det oplyses, at F.C. København P/S nu har modtaget et bud på et salg af Hakon Haraldsson, der indebærer, at F.C. København P/S har indledt realitetsforhandlinger med den pågældende klub om et muligt salg,” skriver de og fortsætter:
“Der er ikke sikkerhed for, at en endelig aftale vil blive indgået,” lyder det.
Haraldsson har kontrakt med FCK frem til sommeren 2027.