FC København forventer plus på 40-50 mio. kroner

0

FC KøbenhavnFC København har på samme måde som AaB opjusteret forventningerne til årsregnskabet efter gårsdagens sejr mod Dnipro. FCK forventer et plus på mellem 40 og 50 millioner kroner.

FC København og Dnipro spillede 0-0 i første opgør, men onsdag mødtes holdene i returmødet, hvor FCK sikrede sig en 2-0-sejr.

Sejren betyder, at klubben er videre til playoff ved Champions League-kvalifikationen, og at de som minimum skal spille gruppespil i Europa League til efteråret.

Den kendsgerning har fået FC København til at opjustere forventningerne til årsregnskabet.

“PARKEN Sport & Entertainment A/S offentliggjorde i delårsrapporten for 1. kvartal 2014 en forventet omsætning i 2014 på ca. 1.200 mio. kr. og et forventet resultat før skat på 25 – 35 mio. kr,” skriver FC København i en fondsbørs-meddelelse og uddyber:

“Som konsekvens af at F.C. København skal spille play off kamp om deltagelse i gruppespillet i UEFA Champions League 2014/15 forventer PARKEN Sport & Entertainment A/S derfor for 2014 en omsætning på ca. 1.220 mio. kr. og et resultat før skat på 40 – 50 mio. kr.”

I begyndelsen af maj måned valgte klubben at nedjustere forventningerne fra et plus på 185-195 millioner kroner til et plus på 25-35 millioner kroner, da man ikke regnede med at komme i Champions League-gruppespillet.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE