FC København kunne i dag oplyse, at klubben er i dialog med Olof Mellberg om en øjeblikkelig ophævelse af samarbejdet.
Med dagens tilgang af Mikael Antonsson, har Olof Mellberg fået endnu en længere vej til spilletid.
Derfor kunne FC København også oplyse mandag, at man arbejder på, at stoppe samarbejdet med Mellberg, selvom der fortsat er omkring et år tilbage af den nuværende aftale.
“FC København og Olof Mellberg er i en konstruktiv dialog med henblik på at afslutte samarbejdet med øjeblikkelig virkning. Derfor deltager Olof Mellberg pt. heller ikke i træning og kampe,” skriver FCK på klubbens hjemmeside.