De forsvarende danske mestre FC Midtjylland kunne mandag præsentere to nye hovedsponsorer. Det drejer sig om Jyske Bank og BRF Kredit.
Forud for den nye sæson har de danske mestre, FC Midtjylland, indgået hovedsponsor-aftaler med Jyske Bank og BRF Kredit.
Jyske Bank vil få deres logo på FCM’s røde trøje, der vil blive benyttet i Champions League-kvalifikationen samt den lyngfarvede udebanetrøje.
BRF Kredit vil have deres logo på den sorte hjemmebanetrøje.
FC Midtjylland havde oprindelig tegnet et hovedsponsorat med Ejner Hessel, der løb frem til sommeren 2016, men det er nu altså overgået til Jyske Bank og BRF Kredit.