Den jyske storklub, FC Midtjylland, får fortsat fornøjelsen af Spar som sponsor for klubben, indtil man har fundet en ny løsning med en anden sponsor.
FC Midtjylland er på jagt efter en ny hovedsponsor, hvilket de dog ikke har haft succes med indtil videre. Nu har den nuværende sponsor, Spar, valgt at de fortsat vil pryde klubbens trøjer, indtil der er fundet en løsning.
“Vi har haft en lang og succesrig relation til FC Midtjylland, og derfor rækkervi gerne hånden ud til en mangeårig partner. Samarbejdet fortsætter hermedindtil en anden løsning er fundet,” udtaler Spars direktør, Michael Østergaard, igennem en pressemeddelelse.
Spar har været sponsor hos midtjyderne siden 2004. Aftalen får desuden ikke særlig meget indflydelse på klubbens regnskab i 2011/12.