Mikkel Beckmann, Michael Parkhurst, Rawez Lawan og Andreas Laudrup har alle forladt de danske mestre i dette transfervindue. Derfor leder FCN efter erstatninger.
FC Nordsjælland har i vinterens transfervindue tyndet ud i truppen i form af offensivspilleren Mikkel Beckmann, den stærke back Michael Parkhurst, den lynhurtige kantspiller Andreas Laudrup og angrebsreserven Rawez Lawan.
Selvom at FC Nordsjælland ønsker at erstatningen skal ske via U19-holdet, erkender sportsdirektør Jan Laursen at nyt blod skal hentes ind.
”Der er tid i vinduet til at hente noget ind, og vi er fremme hvor vi kigger godt på nogle ting, og vi i processen med nogle konkrete spillere, men man ved aldrig om det lykkedes. Men med mere end et par uger igen, så mon ikke det lykkedes,” udtaler Jan Laursen til klubbens hjemmeside.
Jan Laursen afslører samtidig at FC Nordsjælland er ude efter en – helst venstrebenet – central forsvarer til at supplere makkerparret Ivan Runje og Jores Okore.