FC Porto kunne i dag annoncere, at man har forlænget kontrakten med den eftertragtede Hulk. Aftalen løber frem til 2016 og samtidig stiger hans frikøbsklausul til cirka 750 millioner kroner.
FC Portos stærke angriber, Hulk, har længe været jagtet blandt Europas storklubber, men nu har angriberen sat en tyk streg under, at han agter at blive i den portugisiske storklub.
I dag meddelte klubben således, at parterne har underskrevet en ny kontraktforlængelse, der løber helt frem til 2016.
Samtidig betyder den nye aftale, at den 24-årige brasilianer har fået en markant højere frikøbsklausul på omkring 750 millioner kroner.