FCK-boss: Santin-handel gået i vasken

0

FC KøbenhavnCesar Santin så oprindeligt ud til at blive APOEL-spiller, med FC Københavns sportsdirektør Carsten V. Jensen udtaler nu, at handelen alligevel er brudt sammen.

Det så ud til at være en sikker og stort set færdiggjort aftale, at brasilianske Santin skulle rykke fra FCK til cypriotiske APOEL, men dette er nu blevet ændret.

Den danske klubs sportsdirektør udtaler således overfor BT i dag, at handlen er gået i vasken, hvilket betyder, at den 32-årige angriber bliver hvor han er.

”Cesar-handlen ser ud til at gå i vasken. Han havde fået en mulighed for at se sig lidt omkring, og han havde en konkret mulighed, men det ser ikke ud til at blive til noget,” udtaler Carsten V. Jensen til BT og fortsætter om, at den sammenbrudte handel skyldtes APOEL:

”Ja. I hvert fald, så ser det ud til, at det ikke ender i en aftale for Cesar, men så har vi ham, og det er vi også glade for,” tilføjer han.

I samme interview bekræfter han, at man er meget tæt på at kunne præsentere købet af norske Daniel Braaten. Dette sker sandsynligvis i morgen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE