FC København har kun papir på klubbens førstemålmand Johan Wiland frem til årsskiftet, men begge parter ligger i en konstruktiv dialog med hinanden.
32-årige Johan Wiland har befundet sig i FCK i nogle sæsoner efterhånden og har flere gange luftet et ønske om at prøve sig selv af uden for Skandinavien.
Målmandens kontrakt med de nykårede danske mestre udløber ved årsskiftet, men Wiland udelukker ikke at forlænge samarbejdet yderligere.
”Selvfølgelig tænker man fremtid som fodboldspiller, men som det er nu, er jeg meget tilfreds med at være her. Vi har Champions League, der venter i efteråret, men vi må se, hvad der sker henover sommeren,” siger Johan Wiland til bold.dk.
”Selvfølgelig har jeg en god dialog med FC København. Vi må se, hvad der sker, men selvfølgelig snakker vi om kontrakt, når der kun er et halvt år tilbage. Vi må se, hvad der er bedst for begge parter,” fortsætter han.
32-årige Johan Wiland har befundet sig i FCK siden 2009. Han har i alt spillet 110 Superliga-kampe for FC København siden.