PARKEN Sport & Entertainment, selskabet bag FC København, har i dag præsenteret resultatet for første kvartal i 2012. Det lyder på et underskud på 37 millioner kroner.
PARKEN Sport & Entertainment præsenterede sidste år et bruttoresultat på fire millioner kroner, men i år lyder resultatet efter første kvartal på minus 37,3 millioner kroner.
Det betyder, at resultatet før skat er 41,3 millioner kroner dårligere end sidste år. Selskabet begrunder det med, at FC København ikke har sikret sig avancement i Champions League i næste sæson.
Samtidig bliver forventningerne til årsregnskabet nedjusteret til en omsætning på 1,2 milliarder kroner plus et resultat før skat på 10 millioner kroner.