FCM-boss om Sørloth-salg: En stor og historisk dag

0
FCM-boss om Sørloth-salg: En stor og historisk dag

Foto: Crystal Palace

FC Midtjyllands administrerende direktør Claus Steinlein er naturligt nok stolt over salget af Alexander Sørloth, som han kalder en historisk bedrift.

FC Midtjylland har netop solgt Alexander Sørloth til Crystal Palace i en rekordstor handel.

LÆS OGSÅ: Crystal Palace køber Sørloth i rekordhandel

Det er FCM’s administrerende direktør Claus Steinlein forståeligt nok meget glad for.

“Crystal Palace var villige til at give et exceptionelt stort beløb for at få Alexander til klubben, og et salg i den størrelsesorden kunne vi ikke afslå. Som virksomhed må vi udvise lederskab og agere ansvarligt i en sådan situation, og salget giver et økonomisk fundament og stabilitet til at videreudvikle FC Midtjylland,” siger administrerende direktør, Claus Steinlein, til klubbens hjemmeside.

“I dette vindue har vi solgt spillere, som forventeligt vil genere langt over 200 millioner kroner til FC Midtjylland. En historisk bedrift. Det er en stor dag for FC Midtjylland, og vi er stolte af at levere det med afstand største salg i Superligaens historie.”

Sørloth er angiveligt solgt for et beløb, der kan stige helt op til 141 millioner kroner.

I første omgang får FCM 75 millioner kroner, mens diverse bonusser over de næste to år kan få beløbet til samlet at stige til 141 millioner kroner, erfarer BT.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE