FCM-chok: Sisto er sendt på ungdomsholdet

0
FCM-chok: Sisto er sendt på ungdomsholdet

Foto: Dejan Obretkovic

Offensivspilleren Pione Sisto er ikke længere en del af FC Midtjyllands førsteholdstrup. Han er sendt ned på klubbens ungdomshold.

FC Midtjylland har leveret et stort chok ved at sende profilen Pione Sisto ned på klubbens ungdomshold.

“Vi har et værdisæt og en kultur i FC Midtjylland. Det har vi haft nogle snakke med Pione om. Der må vi bare erkende, at det ikke er forenig med den måde, Pione agerer på,” fortæller FCM’s sportschef Svend Graversen til B.T.

Graversen fortæller til B.T., at det har været vanskeligt at kommunikere med Sisto og hans bagland på det seneste. Han ønsker dog ikke at uddybe, hvad det konkret omhandler.

Tidligere på dagen fortalte Sistos bror og agent, Angelo Sisto, at der ikke var nogen tillid tilbage mellem parterne.

“Der er ingen tillid mellem Pione og klubben i forhold til, hvilke planer der er fremtidsmæssigt.”

“Pione har stort fokus og ambitioner om at komme tilbage på landsholdet. Og det er vigtigt for ham, at han får spilletid,” fortæller Pione Sistos agent og bror, Angelo Sisto til B.T.

Angelo Sisto tilføjer over for avisen, at det er en svær situation, og at de er nødt til at revurdere alt, og derfor er de i en løbende dialog med klubben.

Sisto skiftede tilbage til FCM i 2020, hvor han skrev under på en kontrakt, der var gældende til sommeren 2024.

I sidste sæson startede han ud med at få en masse spilletid, men derefter bød sæsonen på mindre og mindre spilletid.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE