FC Midtjyllands svenske playmaker Petter Andersson sætter pris på den interesse, som de danske mestre FC København angiveligt viser for spilleren.
I sommer kom midtbanespilleren Petter Andersson til FC Midtjylland sm afløser for Jakob Poulsen. Efter en lidt svag start har svenskeren for alvor grebet taktstokken.
Den 28-årige svensker ankom fra Groningen og i sin første sæson hos FCM har han formået at lave hele ni mål i 28 kampe.
”Vi spillede mod dem for nyligt, og det gik vældigt godt for mig. Jag lavede to mål, så det kan være muligt, at der er noget sandhed i det. Al interesse er rart, og hvis der er noget om det, er det da inspirerende, for det er et hold, der skal ud og spille Champions League-fodbold i næste sæson,” siger Andersson til norran.se
FC Midtjylland og Petter Andersson er, via et flot forår, kravlet op på en umiddelbar sjetteplads med 43 point efter 31 kampe.