FCN-rekordholder forlænger til 2014

0

FCN-rekordholder forlænger til 2014FC Nordsjælland har i dag forlænget kontrakten med midtbanespilleren Søren Christensen. Hans nye aftale med FCN løber frem til 2014.

FC Nordsjællands 26-årige midtbanespiller, Søren Christensen, kan bryste sig af at være den spiller i klubbens historie, der har spillet flest Superliga-kampe med sine 158 kampe.

Christensen har i dag fået muligheden for at udbygge den rekord betragteligt, eftersom han har signeret en kontraktforlængelse med klubben, der løber frem til nytår 2014.

Foruden udsigten til at udbygge sin rekord for flest Superliga-kampe i klubbens historie, kan han også slå klublegenden Thomas Andreasens rekord på over 200 kampe samlet set.

Midtbanespilleren har i sin tid i FCN scoret 16 mål i sine i alt 183 kampe.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE