Ferguson bekræfter kontraktudspil til Rooney

0

Wayne RooneyWayne Rooney har været centrum for en masse rygter de sidste par dage. Disse rygter vil Manchester United aflive ved at tilbyde deres stjerne en ny kontrakt.

Siden Manchester Uniteds bitre Champions League-nederlag til Real Madrid har der været mange skriverier om Wayne Rooney, der startede den vigtige kamp på bænken.

Rygter såsom et muligt skifte til Paris Saint-Germain, Real Madrid, Juventus eller sågar USA har i disse dage prydet de engelske fodboldmediers forsider.

Det vil Manchester United dog gøre til skamme ved at tilbyde Wayne Rooney en ny kontrakt. Dette bekræfter manager Alex Ferguson over for BBC:

”Det er intet problem med hans kontrakt. Når den skal genforhandles vil det blive gjort. Vi vil ikke have at gode spillere smutter,” siger Ferguson.

Den 27-årige angriber har spillet 394 kampe og scoret 195 mål for klubben. Han har i denne sæson stået for elleve af slagsen i Premier League.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE