Feyenoord-spiller til Aston Villa

0

Feyenoord-spiller til Aston VillaDen engelske klub har sikret sig marokkanske Karim El Ahmadi. Den 27-årige spiller, der kom fra hollandske Feyenoord, har skrevet kontrakt med Aston Villa.

Aston Villa havde en sæson, der grænsede sig op til det katastrofale, men det lykkedes Birmingham-klubben at redde sig et nyt år i Premier League.

Nu kommer der en forstærkning i form af den defensive midtbanespiller Karim El Ahmadi, der kommer fra Feyenoord. Det er den nye manager Paul Lamberts anden handel, siden han overtog styringen. Første handel var Brett Holman fra AZ Alkmaar.

”Karim vil hjælpe holdet, det er jeg ikke i tvivl om. Han er en rigtig god spiller, og han spillede godt på et godt hold, et stort hold, og jeg ser frem til at arbejde sammen med ham,” fortæller manager Paul Lambert til klubbens hjemmeside.

Karim El Ahmadi optrådte i den rødhvide Feyenoord-trøje i perioden 2008-2012, bortset fra et lejeophold i Al-Ahli i 2011. Han kom til Feyenoord fra en anden hollandsk klub, Twente.

Juventus sikrer målmandstalent
Officielt: PSG-talent får fire år i Odense

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE