FIFA har udgivet en ny rapport, der dækker første halvår af 2012. Den viser, at der blev handlet for hele 5,3 milliarder kroner på verdensplan.
FIFA’s seneste rapport over fodboldtransfers viser, at der blev handlet for historiske summer i første halvår af 2012.
Rapporten viser, at værdien af fodboldhandler på verdensplan i de første seks måneder af 2012 steg med hele 39 procent til 5,3 milliarder kroner.
Beløbet dækker over 5204 klubskifter over hele verden. Brasilien var det land, der solgte mest, mens de engelske Premier League-klubber var dem, der købte for flest penge.
Det fremgår også af rapporten, at hovedparten af disse klubskifter foregår på fri transfer, hvilket betyder, at det kun var en lille del af handlerne, hvor der for alvor blev handlet for mange millioner kroner.
De 5,3 milliarder kroner, der blev handlet for i første halvår af 2012 bliver mere præcist skabt fra 12 procent af handlerne.