FIFA vil straffe Almeria for AaB-handel

0

AaBAlmeria har et udestående med AaB på op imod 450.000 kroner, hvilket FIFA nu vil straffe ved at fratrække Primera Division-klubben tre point. 

I den spanske Primera Division er Almeria at finde et point over nedrykningsstregen, men nu kan en trepoints straf fra FIFA sende klubben i nedrykningsfare.

FIFA vil nemlig straffe spanierne for en handel med de danske mestre AaB i 2011, hvor de hentede forsvarsspilleren Michael Jakobsen, fordi de eftersigende stadig mangler at betale nordjyderne mellem 375.000 og 450.000 kroner.

Almeria afviser dog på sin hjemmeside den anklage, hvorfor de også har appelleret FIFA’s beslutning til den internationale sportsdomstol, CAS.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE