Fiorentina kunne torsdag aften bekræfte, at man har solgt angriberen Stevan Jovetic til Manchester City.
Manchester Citys nye manager Manuel Pellegrini er ikke en nærig mand i dette transfervindue.
Han har nemlig forstærket truppen med Fiorentinas angriber Stevan Jovetic. Det bekræfter italienerne torsdag aften på klubbens Twitter-profil.
Fiorentina røber ingen detaljer i handlen af den 23-årige angriber, men de ventes at blive offentliggjort senere på ugen.