Den italienske fodboldklub, Fiorentina, har netop nu annonceret, at de henter Delio Rossi. Han erstatter dermed den fyrede Sinisa Mihajlovic.
Italienske Fiorentina har ikke haft den bedste start på sæsonen. Konsekvensen af den dårlige start har været en fyreseddel til den nu daværende træner, Sinisa Mihajlovic. I stedet har man nu hentet Delio Rossi ind.
“Sinisa Mihajlovic gjorde sit job med professionalitet. Vi vil gerne takke ham og ønske ham det bedste fremover i hans karriere. Vi vil også takke holdet omkring ham,” skriver klubben på deres hjemmeside.
Nu kommer italienske Delio Rossi så til. Han har gennem sin trænerkarriere været træner hos mange italienske klubber. Senest var han hos Palermo, hvor han dog blev afskediget, efter uenigheder med klubpræsidenten.