
Foto: Unisport
Kasper Fisker var netop kommet tilbage fra en længere skadesperiode, da han i slutningen af august pådrog sig en alvorlig knæskade.
Korsbåndsskaden betyder, at Fisker formentlig skal være ude i resten af indeværende sæson.
Til sommer udløber 31-årige Fiskers kontrakt med Brøndby, og derfor frygter midtbanespilleren også at han har spillet sin sidste kamp for klubben.
“Jeg har valgt at tro på, at jeg kan komme tilbage og nå at bevise, at jeg skal have en forlængelse. Men selvfølgelig gør tanken om, at det kan have været min sidste kamp i Brøndby-trøjen, mig bange,” siger Kasper Fisker til B.T. og uddyber:
“Det er jeg sgu helt ærligt bange for. Min første tanke var også, at nu har jeg nok spillet min sidste kamp for Brøndby.
Fisker skiftede til Brøndby i sommeren 2017 fra Randers FC. Han står hidtil noteret for 64 kampe for klubben.