Forsvarsspiller forlænger med AC Horsens

0

Forsvarsspiller forlænger med AC HorsensAC Horsens’ forsvarsprofil Nabil Aslam har tegnet en kontraktforlængelse med klubben. Det betyder, at han vil være i klubben frem til udgangen af 2015.

AC Horsens hentede forsvarspilleren Nabil Aslam fra Frem i sommeren 2008, og siden da har han udviklet sig til en profil på holdet. Den store succes i klubben har betydet, at klubbens ledelse gerne ville forlænge med Aslam, hvilket han har accepteret.

Dermed løber hans nye kontrakt frem til sommeren 2015.

“Nabil Aslam er en vigtig spiller for AC Horsens og vi tror på, at vi kan rykke ham yderligere. Derfor har vi også valgt at skrive en lang kontrakt med ham. Han har nogle fodboldmæssige egenskaber og en hurtighed, der er vigtig for holdet,” forklarer sportsdirektør Jesper Hansen til klubbens hjemmeside.

Aslams oprindeligt kontrakt med klubben stod til at udløbe, når indeværende sæson var afsluttet.

“Jeg har skrevet under på en lang kontrakt, for jeg har det godt i AC Horsens og vi er på vej i den rigtige retning. Klubben har en målsætning om at etablere sig som et midterhold i Superligaen og det vil jeg gerne være en del af. Vi går et utroligt spændende forår i møde med en mulig pokalfinale og en mulig top seks-placering i Superligaen, og jeg føler mig godt tilpas på holdet og i byen, så det var logisk at forlænge kontrakten,” forklarer Nabil Aslam.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE