Freibrug har skrevet kontrakt med den 26-årige schweiziske landsholdsspiller Gelson Fernandes, der kommer til fra Sporting Lissabon.
Som en stor overraskelse endte Freiburg på en flot femteplads i sidste sæsons Bundesliga. Det betyder at klubben skal ud og repræsentere Tyskland i europæisk fodbold.
Til dette har de nu skrevet kontrakt med den 26-årige schweiziske midtbanemand Gelson Fernandes, som kommer til Freiburg fra portugisiske Sporting Lissabon. Det bekræfter tyskerne.
Gelson Fernandes har i løbet af sin karriere været vidt omkring siden starten i Sion. I 2007 kom han til Manchester City, hvor han var i to sæsoner. Ellers har klubber som Saint-Etienne, Chievo, Udinese og altså Sporting Lissabon haft glæde af ham.
Han har ligeledes repræsenteret sit land, Schweiz, siden 2008, hvor det er blevet til 42 kampe samt to mål på landsholdsplan.