Den brasilianske frisparkskonge, Juninho, har sparket sit sidste frispark. Han stopper sin aktive fodboldkarriere i en alder af 39.
Juninho Pernambucucano vil nok primært blive husket for sin tid i Lyon, hvor han med sin fremragende sparketeknik var med til at vinde hele syv franske mesterskaber til klubben.
Men faktisk har brasilianeren spillet mere end 800 kampe og lavet over 200 mål på topplan – dog bliver det altså ved det antal.
Det fortæller Juninhos nuværende klub i hjemlandet, Vasco de Gama. Den 39-årige midtbanespiller har besluttet at trække sig tilbage fra professionelt fodbold.
Juninho nåede at spille 245 kampe i Lyon, hvor han i 2005/06-sæsonen blev kåret som årets spiller i fransk fodbold, mens han også har spillet 40 A-landskampe for Brasilien.