Galliani åbner døren minimalt på klem for Balotelli

0

AC MilanMilan har været rygtet som ny destination for problembarnet Mario Balotelli, og nu åbner vicepræsident Adriano Galliani døren en smule på klem for italieneren.

Den italienske landsholdsspiller Mario Balotellis dage i engelske Manchester City ser ud til at være talte efter flere kontroverser med landsmanden og træneren Roberto Mancini.

Mancinis ellers store tålmodighed med den store angriber skulle efterhånden være opbrugt og et skifte tilbage til Serie A ligger i kortene, hvilket måske kan realiseres allerede i denne måned.

AC Milan meldes som mulig destination for Balotelli, selvom de tidligere har afvist det. Men vicepræsident Adriano Galliani afviser det ikke 100 %, men næsten.

”I går det 99,9 % nej, i dag er det 99,5 % nej. Det er en anderledes situation end den i går, men kassen er lukket indtil i morgen tidlig,” lyder det lidt kryptisk fra Galliani ifølge Goal.com.

AC Milan skulle angiveligt være klar til at smide omkring 220 millioner kroner for at få angriberen i hus.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE