Gaxe er FC Vestsjællands nye sportsdirektør

0

FC VestsjællandFC Vestsjælland har i dag forstærket den sportslige organisation i form af Jacob Gaxe Gregersen som ny sportsdirektør.

FC Vestsjællands sportslige ledelse har hidtil bestået af Gert Hansen og Michael Hansen, men i dag har klubben sikret sig en ny sportsdirektør.

Der er tale om Jacob Gaxe Gregersen, der tiltrådte i jobbet onsdag.

“Det er en naturlig udvikling af klubben, og en forstærkning af organisationen. Det er dét, vi vurderer, der er mest brug for lige nu,” forklarer klubejer Kurt Andersen i en pressemeddelelse og uddyber:

“Med Gaxe får vi en mand, med stor erfaring og et kæmpe netværk, der skal supportere både den administrerende direktør og trænerteamet omkring det sportslige – særligt omkring køb og salg af spillere.”

Jacob Gaxe Gregersen har senest arbejdet som spiller-agent, og tidligere har han også erfaring som sportsdirektør i SønderjyskE.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE