Genoa genansætter træner efter 49 dage

0

Genoa genansætter træner efter 49 dageGenoa fyrede den 20. februar Ivan Juric som cheftræner. Mandag blev han genansat, da han erstatter Andrea Mandorlini.

Serie A er kendt for et hav af trænerrokader, og Genoa vil også gerne bidrage til denne statistik.

I dag har klubben således sagt farvel til cheftræner Andrea Mandorlini, og i stedet erstattet ham med en gammel kending i form af Ivan Juric.

Juric blev fyret i Genoa den 20. februar, og således skulle der kun gå 49 dage, før han atter placerede sig i trænersædet.

Genoa har tabt fire kampe i streg, og det var altså det, der udløste fyringen til Mandorlini, der ellers førte holdet frem til fire point i de første to kampe.

I øjeblikket ligger Genoa på 16.-pladsen i Serie A, hvor de har ni point ned til nedrykningsstregen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE