Glem det FCK: PSV-træner vil ikke af med Zanka

0

Mathias Zanka JørgensenFC København ser gerne Mathias Zanka tilbage i FCK-trøjen, men PSV-træner, Phillip Cocu, har ingen planer om at slippe danskeren i dette transfervindue.

FC København har vinket farvel til to centrale forsvarspillere i dette vindue, hvorfor man er opsat på at hente Mathias Zanka Jørgensen hjem til den danske hovedstad.

Og trods danskeren ikke sejler på en bølge af succes i hollandske PSV Eindhoven, har Zankas træner, Phillip Cocu, ingen intentioner om at slippe danskeren her og nu. Han ønsker at fastholde truppen.

“For mig er det vigtigt, at vi holder sammen på truppen,” siger Cocu til De Telegraaf.

Og også sportsdirektøren i PSV, Marcel Brands, fortæller, at den danske midterstopper skal blive i Holland i hvert fald indtil sommer, da klubben har problemer med skader til Jeffrey Bruma samt Karim Rekik i forsvaret.

“Interessen fra FC København er ikke så markant, at jeg tror, der sker noget. En transfer til sommer er en helt anden sag,” fortæller PSV-sportsdirektøren til den hollandske avis.

Mathias Zanka skiftede i sommeren 2012 på en fri transfer fra FC København til PSV Eindhoven, men da succesen i Holland er udeblevet, kan han meget vel være på vej hjem til dansk fodbold igen.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE