God Hobro-nyhed: Forlænger med Antipas

0

HobroHobro IK har i dag forlænget kontrakten med angrebsesset Quincy Antipas, som nu har kontrakt med midtjyderne frem til 2017.

Sidste sommer hentede den daværende oprykkerklub Quincy Antipas fra Brøndby IF. En opsigsvækkende handel, som også var den hidtil største i klubbens historie.

Det viste sig at være en god ide, da Quincy Antipas viste sig som en af Hobros helt store offensive profiler i sæsonen. Og nu har han underskrevet en ny kontrakt med klubben, så den gælder frem til 2017.

”Quincy Antipas har allerede i første sæson indfriet de forventninger, som vi havde til ham. Med hans mange og farlige dybdeløb gør han ondt på ethvert forsvar, og det er afgørende for os at have en så offensiv og dygtig trussel i den forreste kæde,” siger sportschef Jens Hammer Sørensen til klubbens hjemmeside.

Også spilleren selv er meget tilfreds med denne kontraktforlængelse. Det giver han udtryk for ligeledes til klubbens hjemmeside:

”Det glæder mig, at det er lykkedes at få forlænget min kontrakt, så jeg fortsat kan være en del af klubbens fremtid og den succesfulde periode, som vi er inde i. Jeg er rigtig glad for at kunne bidrage med min erfaring til Hobro IK, der som klub har et stort potentiale,” siger Quincy Antipas.

Det blev til 26 Superligakampe og seks mål for offensivspilleren fra Zimbabwe i sin første sæson for Hobro IK.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE