
Foto: shutterstock.com
Andreas Granqvist fortæller til den svenske avis Expressen, at rygterne om at Manchester United er interesserede i ham, er sande.
Det lød som en and, da der i sidste uge kom rygter frem om, at Manchester United var interesseret i den rutinerede svenske stopper Andreas Granqvist, som til dagligt spiller for Helsingborg i den næstbedste svenske række.
Men nu tyder det på, at rygterne faktisk er sande. Det fortæller hovedpersonen nemlig selv til den svenske avis Expressen.
“Der er helt sikkert interesse. Normalt er der ikke noget rigtigt i dét, aviserne skriver. Jeg vil ikke lukke dørene for noget, men så længe, der ikke er noget konkret, er det mest spekulation,” lyder det fra Granqvist.
“Som jeg har sagt før, er jeg smigret over at blive nævnt i samme sammenhæng som et stort hold som Manchester United. Vi får at se, hvad der sker, men der er helt sikkert interesse, sådan som det står i medierne,” siger Granqvist.
Ifølge 33-årige Granqvist er der endnu ikke tikket et bud ind på ham.