Häcken: Brøndby har budt på Kabir

0

Brøndby IFHäckens direktør bekræfter over for BT, at Brøndby har budt på deres marrokanskfødte angriber, Moestafa El Kabir, men at parterne endnu er langt fra hinanden.

I de seneste dage er det kommet frem, at Brøndby ønsker at tilknytte Häckens angriber, Moestafa El Kabir, i dette transfervindue.

De skulle allerede have fået et bud afvist, fordi det økonomisk ikke var i nærheden af den svenske klubs krav, men i dag skrev et svensk medie så, at Brøndby har forhøjet buddet til en acceptable pris.

Det afviser Häckens sportsdirektør, Dennis Andersson, nu, men han bekræfter i samme ombæring, at Brøndby har budt på El Kabir, og at klubberne er i forhandlinger om en købspris.

“Ja, det er kommet med mange bud. Der er en diskussion i gang med dem, men jeg vil ikke kalde det for slutforhandlinger. Desuden skal de jo også blive enige med spilleren,” fortæller Häcken-direktøren til BT.

Endivdere fortæller Dennis Andersson, at Brøndby ikke er den eneste klub, der bejler til angriberen, som lavede 12 mål i Allsvenskan sidste sæson.

Flere medier mener at vide, at Moestafa El Kabir kommer til at koste Brøndby eller en anden klub i omegnen af 7-11 millioner kroner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE