Henrik ‘Tømrer’: Takkede nej til 30 mio. kr.

0

Henrik 'Tømrer': Takkede nej til 30 mio. kr.Den tidligere Premier League-profil, danske Henrik ‘Tømrer’ Pedersen fortæller, hvordan hjemve kostede ham 30 millioner kroner.

Den tidligere Silkeborg IF-angriber Henrik ‘Tømrer’ Pedersen blev i 2001 solgt til Premier League-klubben Bolton, og det skulle blive starten på mange gode sæsoner i klubben.

Han nåede at spille seks år i Bolton, hvor det blev til 143 kampe og 22 scoringer.

Derfra gik turen til Hull City, som i 2007 hentede ‘Tømrer’ på en fri transfer. Holdet spillede på dette tidspunkt i den næstbedste række, men sikrede sig oprykning til Premier League i samme sæson.

På grund af skader fik ‘Tømrer’ kun nettet fire gange i 21 kampe.

Den daværende 33-årige dansker havde et år tilbage af sin kontrakt med Hull City, som stod til at indbringe ham mindst 30 millioner kroner for resten af kontraktperioden.

Men han kunne mærke, at Danmark trak i ham. Derfor måtte han ringe til manageren Phil Brown og fortælle ham, at han ønskede at rive den lukrative million-kontrakt over, trods udsigten til Premier League-fodbold og de mange millioner.

“Han blev alligevel totalt overrasket, da jeg spørger om muligheden for at rive min kontrakt i stykker, fordi jeg vil hjem til Silkeborg,” siger Henrik ‘Tømrer’ Pedersen til Midtjyllands Avis og tilføjer:

“Han tror, jeg ringer for at få en ny og forbedret kontrakt over tre år til mellem 10 og 15 millioner kroner om året – inklusiv diverse bonusser efter oprykning. Det er ikke for meget sagt, at han er rystet.”

Efter nogle forhandlinger fik danskeren ophævet sin kontrakt, og kunne derefter vende hjem til Danmark og ungdomsklubben Silkeborg IF, hvor han fortsatte i fem sæsoner, før han stoppede i en alder af 38 år i 2013.

I dag ejer 45-årige Henrik ‘Tømrer’ Pedersen Sportspubben Målet i Silkeborg, som han bruger sin primære tid på.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE