Kasper Hjulmand får både Flemming Pedersen og Keld Bordinggaard tilknyttet som assistenter i Mainz, mens Bo Svensson også får en rolle i klubben.
Mainz har fået trænerteamet på plads til den kommende sæson.
Kasper Hjumand er cheftræner, mens han assistenter bliver Flemming Pedersen og Keld Bordinggaard.
“Jeg er stolt over at få både Flemming Pedersen og Keld Bordinggaard med. Jeg har arbejdet sammen med Flemming de seneste år, hvor han har været toplyoal og meget dedikeret til tingene. Keld har samme filosofi som jeg og er dygtig i omgangen med spillerne,” siger Hjulmand til Ekstra Bladet.
Bo Svensson, der har stoppet karrieren efter syv år som spiller i klubben, får også en plads i Hjulmands trænerteam.
“Bo kender klubben, og ham skal vi nok finde en rolle til. Han er fodboldklog og kan godt få en trænerkarriere.”
Hjulmand afslører videre, at han er på jagt efter fire forstærkninger til klubben. Han afviser bestemt ikke, at hente spillere fra Danmark, hvis den rette kvalitet dukker op.