Hollandsk back træner med AGF

0

Hollandsk back træner med AGFDen hollandske højre back Michael Timisela træner fra dags dato og en uge frem med Superliga-klubben AGF på deres baner ved Fredensvang.

AGF er meget tyndt besat på højre backen, hvor den unge venstrebenede Mikkel Kirkeskov har vikarieret i sæsonstarten. Unge Kirkeskov har imponeret, men det er ikke en holdbar løsning for aarhusianerne.

Derfor vælger de at se hollænderen Michael Timisela an i den kommende uge, hvor han tilbringer tiden på Fredensvangs træningsbaner sammen med AGF’s Superligatrup.

Den 26-årige højre back har fået sin fodboldopdragelse i Ajax’ talentskole, for hvem han har spillet fire ligakampe og scoret en enkelt gang.

Siden 2007 har Timisela spillet i VVV Venlo i hjemlandet, hvor han igennem tre sæsoner har spillet 84 kampe. Nu står han uden klub og AGF kan uden omkostninger hente ham ind.

AGF ligger i øjeblikket på en niendeplads i Superligaen, hvor næste opgave bliver AC Horsens på udebane.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE