
Foto: IFK Göteborg
På trods af at Lasse Vibe har scoret mål på samlebånd i Allsvenskan har IFK Göteborg blot modtaget et enkelt bud på danskeren.
“Det eneste bud, vi har fået på Lasse, er det vi fik fra Reading. Det kom i tirsdags. Siden har de ikke afgivet flere bud, og jeg har heller ikke hørt fra andre klubber,” siger Mats Gren til BT.
Vibe scorede 23 mål i Allsvenskan og blev dermed topscorer i den sæson, der sluttede ved kalenderåret.
Mats Gren har ikke nogen konkret pris fastsat for danskeren.
“Kommer der et bud ind, kigger vi på det og vurderer, om det er tilfredsstillende.”
Sportsdirektøren lukker og slukker dog ikke kontoret, før transfervinduet endegyligt er lukket i aften.
“Jeg har intet liggende på mit bord, men jeg bliver da på kontoret frem til midnat.”
Reading tilbød eftersigende 10 millioner kroner for Lasse Vibe i første omgang. Det bud afviste svenskerne prompte.