Iker Casillas: Jeg bliver i Real Madrid uanset hvad

0

Iker Casillas - Real MadridReal Madrids legendariske keeper, Iker Casillas, har været rygtet væk fra klubben mange gange. Men han fastslår, at han bliver i hjerteklubben.

Real Madrids 33-årige keeper, Iker Casillas, har gennem de seneste sæsoner været genstand for et utal af rygter, der har sendt ham til store dele af verden.

Rygter om at Real vil forstærke sig med den unge keeper, David de Gea, fra Manchester United har ikke gjort spekulationerne om Casillas’ fremtid mindre.

Men nu fastslår den spanske landsholdskeeper, at han agter at blive i Real Madrid uanset hvad der kommer til at ske.

“Jeg håber på at kunne fuldføre min kontrakt og et engagement, der er underskrevet skal følges indtil udgangen af kontrakten,” fortæller Iker Casillas til AS og uddyber:

“Men jeg er nødt til at gøre mig fortjent til det og træne mig selv op til det. Jeg vil bestræbe mig og jeg vil kæmpe for positionen.”

“Nu er jeg i en alder, hvor tingene ses på en anden måde, så hvis jeg ikke starter, vil jeg have en aftale med de yngre. Hvorfor skulle jeg ikke fortsætte i Madrid, selvom jeg ikke er førstekeeper i klubben?”

Iker Casillas’ nuværende kontrakt med Real Madrid løber frem til den 30. juni 2017.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE